Vandbånd

Zamil (1)Hvorfor vandløbebånd?

Vandløbebåndet medvirker til at træne og genoptræne hestene med minimal belastning af muskler og sener, da vandet er med til at reducere den vægt, som hesten selv skal bære med op til 40-60%.

Vandløbebåndet er baseret på vandets naturlige opdrift og modstand, der kombineret med hestens naturlige måde at gå på, skaber en skånsom og effektiv træning, som sammen med svømmetræning giver hesten optimale muligheder.

Træningen på vandløbebånd betyder, at hesten, på en skånsom måde, anvender samme ledbånd, sener og muskler som ved traditionel træning på jorden, men med minimal belastning.

Vandløbebåndet er med til, at hesten får en mere muskuløs overlinje, en forbedret kondition og stærkere ryg- og mavemuskler.

Vandet tvinger heste til at gå lige og bruge begge sider lige meget. Har man en skæv hest, der bruger den ene side mere end den anden, eller som er muskelfattig på den ene side, er vandløbebåndet et godt træningsredskab til at få rettet hesten op.

Vandløbebåndet kan bruges som genoptræning, muskelopbygning og som et afbræk i den daglige træning.

Fordele ved vandløbebånd

  • Reducerer tiden som skal anvendes til genoptræning
  • Forbedre performance
  • Medvirker til øget kondition
  • Reducerer belastningen på led, sener og muskler, hvilket medvirker til ledbånd, sene– og muskeludviklingen på en naturlig måde
  • Minimere risikoen for efterfølgende skader
  • Styrker ryggens muskler
  • Medvirker til øget velvære for hesten
  • Et afbræk i den daglige træning

 

Træning på vandløbebånd hos Hestivand

Det er vores filosofi, at hestene skal føle sig trygge når de kommer og træner hos os. Når en ny hest skal på løbebånd lader vi derfor hesten tænke over, hvad det er, den er ved at give sig ud i. Vi lader gerne hesten stå og tænke lidt tid og overveje.
Den første gang hesten kommer på, gå den bare igennem vandløbebåndet. Så får den lov til at gå igennem en gang til. Måske stopper vi den på båndet, giver den en godbid og så ud igen. Først når vi føler, at hesten slapper af og føler sig tryg på båndet, lukker vi den inde på båndet og sætter det igang.

De første gange er vi altid mindst to til at tage en ny hest på båndet. På denne måde er der to til at støtte heste og hjælpe den med at finde balancen. De fleste heste lærer hurtigt at gå fri af kanterne og gå lige på båndet.

Når hestene er nybegyndere går de ikke mere end nogle minutter på båndet. Alt efter hvor tit de går, bliver de så sat op i tid og de fleste heste kommer op og går mellem 15-20 minutter.

Alt sker på hestens præmisser. Vi læser hesten og forsøger at finde frem til, hvornår den skal presses til at tage næste skridt og hvornår hesten lige har brug for et minut mere til at tænke sig om.

Ligegyldig hvor vant en hest er med vandløbebåndet, lader vi den aldrig gå alene på båndet. Der er altid en person i den anden ende af tovet.