Hestesvømning

Hvorfor hestesvømning?

Hestesvømning er en god måde at forbedre hestens kondition på, uden at belaste sener, led og knogler
Heste, der pga. skader skal stå i boksro kan holdes igang med svømmetræning uden at belaste skaden. På denne måde kan genoptræningsperioden forkortes. Er der dog tale om rygskade, kan svømme-træningen ikke benyttes, hertil kan træning på vandløbebånd være et effektivt alternativ.
Desuden er svømmetræning ideelt for tykke heste, idet det øger forbrændingen, samtidig med at der passes på hestens sener og led, der kan blive voldsomt belastede, hvis hesten er overvægtig. Svømmetræning er derfor meget velegnet til forfangne heste, der skal øge deres forbrænding uden at belaste hovene.
Svømmetræning kan også blot bruges til at give hesten en god oplevelse og et alternativ til den daglige træning. Der kommer mange heste hos os, der blot kommer for at få en oplevelse og en anden form for motion end den træning deres ejer kan tilbyde dem.

Fordele ved svømmetræning

  • Hesten kan bibeholde eller genopbygge sin kondition, uden at belaste svage led og sener efter skader
  • Hesten kan forbedre sin kondition på en skånsom måde
  • Vintersvømning er med til at klargøre langdistance-, trav- og islandske heste til forårets konkurrencer
  • Skaber en flottere unghest op til kåring
  • Heste i boksro får adspredelse, og bliver mere “tilfredse” og bevarer konditionen
  • Heste er trætte og tilfredse på en god måde, efter svømning

Hestesvømning hos Hestivand
Inden hestene kommer i bassinet bliver deres hove renset for skidt og de bliver skyllet over med vand. Dette gør vi for at mindske den mængde af jord og snavs der kommer i bassinet. På denne måde er det lettere for os at holde vandet i bassinet rent.
Når en hest skal svømme får den altid to grimer på. Dette sker af sikkerhedsmæssige årsager. Skulle det ske, at den ene grime knækker eller snoren falde af, er det rart at vide, at vi har hesten i dobbelt sikring.
Hestene får også vandskyende vat i ørene, det gør vi for at sikre, at hestene ikke skal få vand i ørene. Sker dette kan hesten nemlig miste balance- og orienteringsevnen.
Når hesten så har været igennem alle de indledende manøvre, er det tid til at komme i bassinet.
De første gange skal der som regel lidt overtagelse til, men efter tre gange i bassinet plejer de at være uddannet.
Nogle heste overvinder hurtigt det dybe sorte hul og går lige i, andre har brug lidt for overtagelse og et lille skub, mens andre bestemt ikke vil i.

Vi aflæser altid hestens signaler for at se om den bare er lidt stædig, om den blot skal hjælpes lidt på vej eller om den er decideret bange og på ingen måde vil i vandet. Vi er af den filosofi, at hesten ikke skal i for enhver pris og hvis den ikke vil så vil den ikke. Så er det godt vi har vandløbebåndet som et rigtig godt alternativ.

I starten kan hestene godt have tendens til at lægge sig tæt på kanten for at søge tryghed hos den person, der svømmer den. Med tiden bliver de mere fortrolige med svømningen og vil lægge sig længere væk fra kanten.
Nogle heste ligger dybt i vandet mens andre ligger højt med bagparten. Nogle bruger meget forparten mens andre mere bruger bagparten til at svømme med.
Hver hest har sin svømmestil og det er altid sjovt at se en ny hest og dens svømmestil
Rampen er særlig udformet, så den er så skånsom for hesten at komme op og ned af som overhovedet muligt. Rampen er udstyret med gummiklodser for hver 20 centimeter, som også ses på hestetrailer. Dette bevirker, at hestene kan stå fast på rampen og stille og roligt komme op af vandet efter deres svømmetur.
Når hestene har været nede at svømme bliver de igen skyllet. Dette er for at sikre os, at der ikke er nogle baktierier i vandet som hesten kan får udslæt eller eksem af. Når det er koldt gnubber vi hestene ind i kamfersæbe, der varmer skindet og hjælper hesten til at tørre hurtigere.