Wellness ophold

Hestivand er mere end bare et træningscenter, det er vores ide, at centeret også skal være et wellness center for hesten.Vallakfolden (5)

Skal hestens ejer på ferie er Hestivand et godt alternativ, til at give hesten en ferie. Her kan hesten holde ferie fra den traditionelle træning, får nye oplevelser, der styrker humør og selvtillid samtidig med, at dens kondition holdes ved lige.

Når der er tale om velvære er det afgørende, at hestens omgivelser er i top. Derfor har vi store folde, hvor mange heste kan gå sammen og lege og hygge sig.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De brede vidder, der omkrendser vores folde, bevirker ofte, at hestene bruger tid på at stå og falde i staver over noget, de har set ude i horisonten.

Det er muligt at sende din hest på wellness ophold hele året. Især i sommerferien, efterårsferien, juleferien og vinterferien oplever vi stor efterspørgsel på vores wellness ophold. Et wellness ophold indebærer 4 ugentlige træninger enten på vandløbebånd eller i svømmebassin, fodring med brogaardens foder og analyseret stråfoder fra egne marker, 7-12 timers daglig fold (afhænger af årstiden) samt daglig udrensning af bokse. Det er desuden muligt at give din hest ekstra velvære via en omgang massage eller ved tilkøb af magnet terapi, enten i form af massage eller som bandagering. Se mere under punktet magnet terapi.


VIGTIGT: Ifølge den nye lovgivning vedrørende heste og medicinbehandling, skal alle heste have et pas og passet skal følge hesten. Derfor skal du huske hestens pas, når den sendes på ophold hos os. Bliver det nødvendigt at tilkalde en dyrlæge til hesten, skal vi kunne fremvise dens pas, for at kunne se om den er taget ud af konsum eller ej.